Drab i Danmark

Drab i 2008

5. januar, 2008: København

Den 19årige Anton Njie Hansen gik om morgenen rundt på Strøget med en ven, da de blev passet op af tre mænd, der ville have hans hue. Anton nægtede at udlevere huen og blev da stukket ned under et efterfølgende slagsmål. De tre overfaldsmænd stak efterfølgende af. Anton blev stærkt såret og døde af hjertestop i ambulancen. Et overvågningskamera havde filmet hændelsen og en eftersøgning førte til anholdelsen af den 20årige mand, der havde ført kniven. Senere meldte hans to venner sig. To af gerningsmændene blev tiltalt i sagen - herunder Rasmus Balle Jensen, der blev dømt for drabet. Han modtog en dom på 12 års fængsel.

10. december, 2008: Århus


Den 30årige Jackie Nielsen valgte i jalousi at opsøge sin ekskæreste, 22-årige Sabrina Agnes Change, og deres fælles datter på 17 måneder. Han kvalte Sabrina med hænderne og brugte en pude til at kvæle datteren, inden han 
efterfølgende flygtede hjem. Drabene blev anmeldt af en bekendt, som Jackie tilstod over for, og han blev herefter anholdt. Dommen lød på 16 års fængsel.

28. december, 2008: Thisted

Den 45årige Hanne Dahl Møller blev uden varsel overfaldet ved en Fakta-butik af den 58årige bosnier Fikret Mujkanovic, der stak hende 3-4 gange i halsregionen, så hun forblødte til døde. Motivet var ifølge Fikret, at Hanne havde forgiftet hans kræftsyge kone, da hun var død nogle dage efter at have fået serveret kaffe af Hanne Dahl Møller. Fikret blev idømt forvaring på et hospital for sindslidende. 


This website was created for free with Own-Free-Website.com. Would you also like to have your own website?
Sign up for free