Drab i Danmark

Drab i 2010

27. januar, 2010: Odense

Den 56 årige socialrådgiver Birthe Christiansen var på vej til arbejde på jobcentret, da hun på en parkeringsplads blev overfaldet af den 28 årige somalier Kamal Omar Youssuf, der var bevæbnet med en dolk. Han stak hende flere gange i ansigtet og kroppen, inden han stak af.

Birthe Christiansen var stadig ved bevidsthed og kunne fortælle, hvem der havde overfaldet hende, men hun døde senere på operationsbordet. Kamal Omar Youssuf blev anholdt i sagen, og efter en kort fangeflugt blev han erklæret for sindsyg, hvorfor han fik en behandlingsdom samt udvisning af landet.


29. januar, 2010: Odense

Den 45årige Torben Vincentz valgte at knivstikke sine to børn Oliver på 9 og Louise på 12 år til døde i familiens hjem, inden han prøvede at tage livet af sig selv. Dette mislykkedes og han blev dagen efter anholdt for drabene. I retten blev faren erklæret sindsyg i gerningsøjeblikket og han blev dermed dømt til forvaring og anbringelse på et Psykiatrisk Hospital på ubestemt tid. Motivet skal findes i ægteskabet, der var under opløsning.

11. maj, 2010: Odense

Den 21 årige tidligere barnestjerne Anders de Vos Lassen valgte at knivstikke sin tilsynsværge, 50 årige Ralf Heinemann, da han ankom til en adresse, hvor Anders de Vos Lassen opholdt sig. Ralf Heinemann døde af sine kvæstelser. Kriminalpolitiet anholdt Anders de Vos Lassen, der havde siddet på fortovet og afventet deres ankomst. Han var psykisk syg og paranoid skizofren og blev derfor dømt til behandling på et Hospital for sindslidende på ubestemt tid.

22. december, 2010: Herlev

Den 37årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen forlod sin arbejdsplads i Herlev bymidte og cyklede hjem til sin lejlighed. Siden var der intet livstegn fra hende. Hun blev meldt savnet, da hendes eksmand kom for at aflevere deres fælles søn juleaftensdag. Fem dage senere blev eksmanden, Jimmy Paaske, anholdt for mordet, selvom liget af Lisa først blev fundet 1. januar 2011 nedgravet ved Herlev rideskole. Lisa Sofie Engelhardt Andersen var blevet kvalt og udsat for vold, inden hun var blevet begravet i den frosne jord. Beviser førte til, at Jimmy Paaske blev idømt 12 år for drabet.

This website was created for free with Own-Free-Website.com. Would you also like to have your own website?
Sign up for free